29/09/2026
Vinderne af Lokaldysten 2026 i Silkeborg Kommune er... 🥁
SJØRSLEV-DEMSTRUP! 🏆
De generobrede titlen og kan for femte gang kalde sig Silkeborg Kommunes mest aktive lokalsamfund med mere end 3 km i snit per indbygger.
Sjørslev-Demstrup tog også prisen for flest tilbagelagte kilometer i alt med hele 4.323 kilometer og ny rekord i Lokaldysten i kommunen.
Årets nye pris, Fidusprisen, gives til det lokalsamfund, der har gjort noget særligt op til eller under Lokaldysten.
Det kan være et initiativ, der har involveret andre aktører i lokalområdet, eller noget, der ganske enkelt har skabt ekstra store smil og endnu flere grin undervejs.
Vinderslev løb med Fidusprisen for deres Vinderslevgryde. En gryderet, som blev serveret gratis til alle deltagere ved dysten 👏
Men endnu vigtigere er, at de i alt 9 deltagende lokalsamfund tilsammen tilbagelagde over 17.000 km 👉 det svarer til næsten halvvejs rundt om jorden 🌍🤯
Og det er med deltagere fra de mindste i barnevogn til de ældste med rollator og alt derimellem.
Hvor er I gode, Ans, Bryrup, Gjern, Sjørslev-Demstrup, Sorring-Tovstrup, Them, Thorning, Vinderslev og Voel 👏
I går aftes fik deltagerne deres fortjente hyldest af bl.a. formand for kultur- og fritidsudvalget Thomas Tonsberg Schlie på Silkeborg Rådhus.
Stort tillykke! Vi glæder os allerede til at opleve jeres dyster næste år! 🥳
Det sker i Silkeborg