27/09/2026
Da sæsonen 2026 startede var ingenting sikkert. Mange spørgsmål stod ubesvarede hen, da vi stillede til start til første løb i Løvel tilbage i starten af maj. Det var med nerverne uden på tøjet, mange holdt vejret, og de store følelser kunne mærkes i kroppen hos både Emil, mekanikere, familie og venner mv.. Vinterens utallige timers genopbygning af bil, Emils genoptræning af ryg og krop stod den første prøve, og vi pustede ud efter en rigtig god første løbsweekend. Siden da har det ene løb taget det andet, og i weekenden blev DM-sæsonen afsluttet i Nysum. Inden løbet førte vi DM med bare 6 point, og alt var således åbent. Det blev et meget nervøst løb, hvor der blev kæmpet hårdt - ikke mindst mentalt! Efter de indledende heats var der 5 point ned til andenpladsen, og titlen som Danmarksmester skulle derfor først afgøres i finalen. På trods af kørerfejl og en tur i sandkassen blev målstregen krydset som nr. 6 og det stod dermed fast. DANMARKSMESTERSKABET var sikret!!!! 🏆Sikke en forløsning. Selvom titlen på ingen måde var en målsætning fra sæsonens begyndelse, så kunne vi alle mærke, hvor meget det egentlig betød. Det er et flot symbol på comeback - det kunne faktisk næsten ikke være smukkere... 🤩
Emil blev også kåret som årets fighter i klassen, som bliver valgt af de andre kørere fra klassen. Det kom bag på os, men var et virkelig dejligt skulderklap at få. Det sætter vi virkelig pris på 🙏🏆
Nu skal sæsonen og sejren lige bundfælde sig, inden vi begynder at drømme om, hvad næste sæson skal byde på. PH Racing er taknemmelig for alt støtte og opbakning vi møder!. En særlig tak til vores sponsorer - vi håber I vil fortsætte rejsen med os til næste år!
Klinik Lange
Silkeborg Autolakering ApS
Silkeborgskilte.dk
Silkebus
K.K skovservice
Elmotech - Danmark
Funder El og VVS Service A/S
Nimalift.dk
Dyrup Farver ApS
Ingemann entreprise.
REMA 1000 Them
Tak som altid for de flotte billeder Hoffmann Foto og k-j-foto