27/09/2026
Vi taler meget om overgangsalderen, hormonerne og de symptomer, mange kvinder oplever - og det er godt vi taler om det!
Men jeg er knap så nysgerrig på hormontilskud og symptomer, men mere nysgerrig på hvad der sker med vores behov for hvile ✨
For hvad sker der, når søvnen bliver mere sårbar, energien måske mere svingende og kroppen gennemgår en stor biologisk overgang - samtidig med at vi fortsætter med at arbejde, træne, præstere, tage os af andre og leve i stort set samme tempo som før?
Hvordan er det lige det harmonerer?
Eller ikke?
Overgangsalderen har vist sig at sænke energiniveauet - så måske er et større behov for hvile ikke nødvendigvis noget, vi skal forsøge at komme af med - men noget vi naturligt skal begynde at understøtte?
Måske fortæller kroppen os noget om, at vores ressourcer har forandret sig, og at måden, vi bruger dem på, også må have lov til at forandre sig 🫶
At vi skal stoppe op, noget før vi er helt trætte. Give kroppen ro, før den begynder at smerte. Og begynde at mærke efter, hvor meget energi vi faktisk har til rådighed, før vi fordeler den på arbejde, træning, familie, relationer og alt det andet, et liv også består af 😌
Hvile bliver på den måde mere end restitution efter et krævende liv - det bliver en praksis i at mærke, beskytte og forvalte vores ressourcer hver dag - som en slags pejlemærke, for at leve efter den energi vi har, så vi ikke brænder sammen?
Jeg bliver ærligt lidt bange, når også overgangsalder kun kommer til at handle om symptomer og hormontilskud - og på ingen måde om ressourceforvaltning!
Til dig, der er i peri- eller overgangsalderen: Mærker du et større behov for hvile end tidligere - og har du ændret noget i dit liv for at give plads til det?
Kærligst
Marie
