30/09/2026
Yin yoga hold 📿
Pile Allé 21, 2000 Frederiksberg
I en verden, der ofte inviterer os til at gøre, nå og være mere, så inviterer yin yoga os til noget andet.
Til at stoppe op.
Til at lytte.
Til blot at være.
I yin yoga bliver stillingerne holdt i længere tid, så kroppen får mulighed for langsomt at åbne sig.
Ikke gennem præstation.
Ikke gennem pres.
Men gennem blidhed og overgivelse.
Når kroppen får lov til at sænke tempoet, får nervesystemet også mulighed for at falde til ro.
Tankerne stilner.
Åndedrættet bliver dybere.
Kontakten til kroppen kan blive tydeligere.
Yin yoga hos mig handler ikke om, hvor dybt du kommer ind i en stilling.
Det handler om at møde dig selv præcis der, hvor du er.
Med nærvær.
Med accept.
Med omsorg.
For nogle bliver yin yoga et pusterum.
For andre bliver det et rum, hvor kroppen får lov til at fortælle sin historie.
Uanset hvad der viser sig, er invitationen den samme.
At give plads til det, der er.
Og måske opdage, at ro ikke er noget du skal finde.
Måske er det noget, du allerede bærer i dig 🙏🏻
Yin yoga er en indadvendt, langsom og meditativ yogaform. Yin yoga virker dybt beroligende på nervesystemet og bringer dig tilbage til nærværet, og hjælper derfor ved stress og overbelastning.
Yin yoga skaber mere flow i blodomløbet, fordøjelsen, lymfesystemet og energibarerne. Her stimulerer du det parasympatiske nervesystem, som gør at kroppen kan restituere, og at du kan få en dybere nattesøvn,
Vi starter med en indledende meditation, så du kan lande i dig.
Øvelserne er små flows og lange dybe stræk (2-4 min), der foregår siddende og liggende, hvilket øger smidigheden og går ind og forløser spændinger og blokeringer. Der vil desuden indgå øvelser hvor vi masserer kroppen med blok og bolde. Til sidst vil jeg guide dig gennem en kropsscanning inden savasana.
Du behøver ikke have stiftet bekendtskab til yoga for at deltage på holdet. Der vil være fokus på at du føler dig tilpas i øvelserne og undgår skader, fremfor at øvelserne skal se ud på en bestemt måde.
Du vil blive guidet til at få fokus ned i kroppen, vække sanserne, og slappe af forskellige steder i kroppen.
Min tilgang er meget rolig, blid og kropsterapeutisk med fokus på opmærksomhed i kroppen. Ved hele tiden at flytte bevidstheden ned i kroppen og væk fra tankerne vil du blive mere grounded i dig selv, og derved få mere ro på krop og sind.
Onsdage kl. 16.30-18
D. 28/10 2026 - 2/6 2027
28 gange - 3.420 kr.
PEAS KBH. 2.972 kr.
PEAS FRB. 3.084 kr.
Book her: https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-koebenhavn-og-nordsjaelland/yin-yoga?holdnr=26230727
Torsdage kl. 18.15-19.45
D. 29/10 2026 - 3/6 2027
27 mødegange - 3.315 kr.
PEAS KBH. 2.883 kr.
PEAS FRB. 2.991 kr.
Book her: https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-koebenhavn-og-nordsjaelland/yin-yoga?holdnr=26230728
Holdende administreres af FOF, men begge hold foregår i mit yoga studie på Frederiksberg og med mig som underviser.
Håber på at se dig 🧘
Skriv endelig, hvis du har spørgsmål (40526060).
Efterårshilsner 🍂
Camilla Kølbæk
Fysioterapeut, yogalærer og breathwork facilitator (kropsterapeut).
Læs mere om mig her: https://www.vejentilro.com/om-mig
Link til min hjemmeside: www.vejentilro.com
Vejen til ro gennem breathwork og yoga i københavn. Breathwork er en blid form for kropsterapi, der frigiver traumer og blokeringer i kroppen, og skaber mere ro i hele dit system.