02/10/2026
🧡DET VARMER ET FLOW-HJERTE
Vi ønsker alle den bedste weekend med denne fantastiske gestus fra et af vores medlemmer 🙏
Noget af det, der gør mig allermest glad ved Flow, er det helt uvurderlige engagement, vi mærker fra jer medlemmer – og på så mange forskellige fronter.
I kommer med idéer, hjælper til, bakker op om vores aktiviteter og bidrager på alle mulige små og store måder til det fællesskab, vi gerne vil skabe i Flow. Det betyder mere, end I måske lige tror. ❤️
Forleden blev jeg endnu engang både glad og rørt, da et medlem kom med disse fine, helt egne Flow-brandede viskestykker til vores loungekøkken🙏
Sådan en gave handler jo om meget mere end viskestykker. For mig fortæller den, at I føler jer hjemme her - og at Flow også er blevet lidt jeres sted.
Det er præcis dét, jeg drømte om, da Flow blev skabt:
Et træningssted, ja - men mindst lige så meget et sted med fællesskab, nærvær og følelsen af at høre til.
Tusind tak for jer - og for alt det, I hver især bidrager med. ❤️
Det varmer virkelig et Flow-hjerte🫶
Tak for det 🙏🧡
Charlotte
FLOW FitnessLounge