Aarhus Håndbold

Aarhus Håndbold Som ét samlet hold er vi et stærkt fællesskab. Et fællesskab for alle uanset om du elsker håndbold eller bare elsker Aarhus. Aldrig alene. Altid Aarhus.

Side om side inspirerer og udvikler vi håndbold- og foreningsliv, talenter og kulturliv.

Sidst på ugen har Dansk Håndbold indkaldt de største talenter i landet til national samling. En årlig tilbagevendende be...
28/09/2026

Sidst på ugen har Dansk Håndbold indkaldt de største talenter i landet til national samling. En årlig tilbagevendende begivenhed. Og en temperaturmåling på, hvordan Danmarkskortet ser ud, når det gælder talentmiljøer.

Da udtagelserne tikkede ind i sidste uge, var noget forandret. De etablerede og dygtige talentmiljøer, som alle kender navnene på, er som altid flot repræsenteret. Men… der kommer også en masse Aarhus Håndbold-talenter til samling på torsdag!

10 drenge! og 3 piger!

7 af drengene har valgt Aarhus Håndbold Nord U17 og er ’hjemme’ igen efter gode efterskoleophold. De tre andre er lige nu på efterskole. Men tilknyttet Aarhus Håndbold Akademi.
2 af pigerne spiller Aarhus Håndbold U17. Og så er en på efterskole. Men også tilknyttet Aarhus Håndbold Akademi.

Det bobler med talent i Aarhus. Byens håndboldklubber har flere børnespillere end i mange år (og mange, mange flere end nogen anden by). Men – som alle andre unge – har de fleste søgt hjemmefra, når efterskolerne bød sig til.

NU kommer talenterne hjem!

Talentarbejdet i Aarhus har fået en markant løft og står på et stærkt fundament med Aarhus Håndbold Fonden i ryggen: Aarhus Håndbold Akademi giver talenterne sparring, træning og opbakning, en styregruppe, hvor 7 af de største håndboldklubber i byen er repræsenteret, sikrer at alle foreningsstemmer bliver hørt.

Nu er der ingen tvivl om, hvilken klub, hvilken træner, hvilken retning, hvilket niveau de unge talenter kommer ’hjem’ til. Og fra i år er det tilmed Aarhus Håndbold’s sportslige stab, der har fået ansvaret for at ESAA-tilbuddet (med mulighed for morgentræning).

Et kæmpestort tillykke til Andreas Hyttel Vestergaard, Bertram Rask, Jakob Lukac, Kristian Bech Mikkelsen, Magne Ørsted Gaarskjær, Tarik Dedic Aarhus , Theodor Espersen McCormick, Kalle Graversen, Anton Venø, Mathias Ravn, Cecillie Arndt Gaardboe, Merle Kildelund Hansen og Ella Iversen med udtagelsen.

Og et måske lige så stort tillykke til hele Håndbold Aarhus. I dag står vi sammen om at lave det bedste træningsmiljø for vores talenter. Tak til teamet omkring Aarhus Håndbold Akademi og til staben omkring Aarhus Håndbold.

Talentmiljøet i Aarhus har i dag absolut nationalt topniveau!

Derfor glæder vi os helt vildt til de kommende år, hvor visionen om at gøre Aarhus til den nye håndboldhovedstad, på smukkeste vis er ved at folde sig ud.

Tak til Aarhus Håndbold Fonden. Til Salling Fondene. Og til alle de mange flere virksomheder og organisationer, der bakker op om vores talenter.

🙌🙌 Tak til alle der var med i Vejlby-Risskov Hallen lørdag, og som på tilskuerpladserne var med til at skabe den bedste ...
28/09/2026

🙌🙌 Tak til alle der var med i Vejlby-Risskov Hallen lørdag, og som på tilskuerpladserne var med til at skabe den bedste opbakning til vores to hold. 🙏

Et par tilskuere var heldige, da de under deres stolesæde fandt et 'gavekort' til Zelected Foods. De modtog en skøn gavekurv i pausen – og yderligere to gavekurve blev desuden uddelt i vores VIP-lounge. 🎉

Endnu en sejr på kontoen.Dobbeltstævnet i Vejlby-Risskov Hallen lørdag sluttede med lokalopgøret mellem vores herrer og ...
28/09/2026

Endnu en sejr på kontoen.

Dobbeltstævnet i Vejlby-Risskov Hallen lørdag sluttede med lokalopgøret mellem vores herrer og Odder Håndbold. Målrig affære, der sluttede med cifrene 39-33.

🎤Vi er foran fra start til slut, men får aldrig trukket afgørende fra. Cadeau til Odder for at hænge på og gøre det til en svær og lettere kaotisk kamp med deres ultra offensive forsvar, men jeg må også sige, at havde vi ikke lavet 4-5 uprovokerede fejl og scoret på vores store frie chancer, så var kampen blevet afgjort noget tidligere.
Vi scorede alligevel 39 mål og Odders fine 7 vs. 6-spil gav dem mange situationer, som de var dygtige til at udnytte. Derfor blev det målrigt, sagde cheftræner Peter Schilling efter kampen.

Han hæftede sig ved flere gode præstationer, især offensivt, og så fremhævede han Frederik Mols og Markus Ranzau i bagkæden, der igen spillede en god kamp med langt flere plusser, end minusser..

🎤Nu skal vi på fredagstur til de stærke og ambitiøse oprykkere fra Køge. De har tabt tre kampe forventeligt til formodede top 4-hold og vundet to kampe sikkert over direkte modstandere i form af de to andre oprykkere, så det bliver helt sikkert en svær opgave vi skal ha’ forberedt os på i løbet af ugen.

Kampen i Køge spilles på fredag kl. 19.00



📷 FotoTrine kom forbi Vejlby-Risskov Hallen ❤️. Tjek hele fotogalleriet her: FotoTrine Niebuhr

Det var med blandede følelser, at vores kvinder forlod Vejlby-Risskov Hallen lørdag eftermidag. En stor del skuffelse, m...
27/09/2026

Det var med blandede følelser, at vores kvinder forlod Vejlby-Risskov Hallen lørdag eftermidag. En stor del skuffelse, men også lettelse og glæde efter pointdelingen 26-26.

🎤Det var en super kulisse med mange mennesker i hallen, og der skal lyde en stor tak for god opbakning til alle,der var mødt frem. Det var dejligt at mærke og var virkelig med til at skabe god stemning i hallen. Kampen er lige hele vejen, men desværre misser vi muligheden for at score i kampens sidste angreb. Derfor er der også iblandet en del skuffelse efter en ellers super lørdag, siger cheftræner Peter Conrad.

Dermed er vores kvinder fortsat ubesejret efter 4 kampe. Næste udfordringer Rødovre på udebane. En modstander, der er kommet lidt usikkert fra start i årets turnering. Kampen spilles på lørdag, og cheftræner Peter Conrad har allerede blikket rettet mod opgøret:
🎤Vi skal hurtigt have rystet ærgelsen ud af kroppen over det missede ene point lørdag. Og vi skal i hallen arbejde videre, med de mange gode ting, som vi har fået sat sammen på holdet. Samt få rettet lidt til, på de facetter af spillet, hvor vi ikke er helt tilfredse endnu. Selvom Rødovre ikke har fået den start, som de havde ønsket sig, er Rødovre Stadionhal altid er et svært sted at spille.



📷 FotoTrine. Vi var heldige at få besøg af FotoTrine lørdag i Vejlby-Risskov Hallen. Se hele fotogalleriet her: FotoTrine Niebuhr ❤️

📣Lokalopgør runder håndboldfesten af på lørdag🤾Der bliver flere gode gensyn, når vores herrer løber på banen lørdag:👉Vil...
23/09/2026

📣Lokalopgør runder håndboldfesten af på lørdag🤾

Der bliver flere gode gensyn, når vores herrer løber på banen lørdag:

👉Villads Lang og Markus Ranzau spillede sidste sæson i Odder, mens Peter Rovelt-Busch og Nichlas Ludvigsen er taget den modsatte vej.

Cheftræner Peter Schilling forventer en noget utraditionel kamp:
🎤Det mest særlige ved Odder Håndbold er, at de spiller noget lidt alternativt håndbold. Det er sjældent bare almindeligt 6 vs. 6 i angrebet og fladt 6:0 forsvar. De har en ganske kreativ tilgang til spillet, og det virker til at de leder efter både kaos og tilfældigheder i de fleste kampe.

🎤Det bringer dem ofte langt, og i seneste runde slog de noget overraskende, det hidtil ubesejrede tophold fra HC Midtjylland med hele 39-32.. En virkelig flot sejr, som absolut indgyder respekt og understreger at alle kampe har sit eget liv og at alle, på dagen, kan slå alle i denne række.

Efter en periode med mange småskader, er truppen ved at være 100 % fit – og dermed glæder Peter Schilling sig også over, at han har fået flere kort på hånden.

🎤Vores kollektiv skal igen ramme et højt niveau, og vi skal forsøge at minimere de små personlige og individuelle fejl. Kristoffer Laursen stod en brandkamp i Rækker Mølle i weekenden, og vi håber storformen fortsætter fra ham og den unge makker Emil Juul, så Odders skytter får det svært.

Kampen fløjtes i gang kl. 17.00. Men husk, at der er håndboldfest hele eftermiddagen i Vejlby-Risskov Hallen med kvindernes opgør, der begynder 14.45.

Husk billetter købes (og hentes, hvis du er under 19) via vores hjemmeside.

23/09/2026

Vi gjorde det igen. Sammen. 🤝Håndboldklubber over hele byen, Jyske Bank, Salling og Aarhus Håndbold Fonden.

Fællesskabet samlede bunker af brugt sportstøj, som søndag fik nye, glade ejere til Grøn Bazar 26.

Tak til alle århusianere, der var i skabe og skuffer, og som nu kan glæde sig over, at det aflagte sportstøj har fået nyt liv. Til gavn for miljøet og til glæde for børn og unge, som nu går til sport i nyt sportstøj.

Tak også til rådmand Jesper Kjeldsen for at møde op og i det hele taget bakke op om Grøn Bazar.

Vi ses i 2027!💚





Harlev IK

Skødstrup SF
Solbjerg IF
Todbjerg-Mejlby IF






22/09/2026

🎁 VIND EN MASSAGE 🎁

Sammen med Højbjergklinikken udlodder vi hele 2 x massagebehandlinger til to heldige vindere! 🙌

Sådan deltager du:
👉 Følg denne profil
👉 Like opslaget
👉 Fortæl os i kommentarfeltet, hvorfor lige netop du godt kunne bruge en massage

Vi trækker 2 tilfældige vindere onsdag d. 30. september 2026.
Vinderne kontaktes direkte af Aarhus Håndbold.

Held og lykke! 🤎

ℹ️ OBS: Du må ikke tagge andre personer i kommentarfeltet for at deltage.
Konkurrencen er ikke sponsoreret, støttet eller administreret af eller associeret med Facebook eller Instagram.

📣 Lørdag er der håndboldfest i Vejlby-Risskov Hallen. 🔥🙌Vores kvinder og herrer spiller begge hjemme – og kvinderne lægg...
22/09/2026

📣 Lørdag er der håndboldfest i Vejlby-Risskov Hallen. 🔥🙌

Vores kvinder og herrer spiller begge hjemme – og kvinderne lægger for mod Fredericia.

Cheftræner Peter Conrad (som senest var træner i netop Fredericia) siger om sin tidligere klub:
🎤 Fredericia har fået en rigtig god start på sæsonen med sejre over Ejstrup/Hærvejen og Bjerringbro og kun et et-målsnederlag til S*K. Så det er et hold med stor tro på tingene som vi skal møde lørdag. De har også et af de største profiler i 1 div – Eline Osland – som også ville pynte på mange ligahold.

🎤Vi skal holde fast i vores angrebsspil, hvor vi lykkes med at skabe mange gode målchancer med hurtigt og direkte spil. Plus den styrke, at vi pt. har mange forskellige målscorere. Forsvarsmæssigt skal vi arbejde videre med at få balanceret vores højde når vi skal tage imod dueller og stå kompakt i vores 4-blok, så vi skaber gode forudsætninger for vores to keepere. Og så skal vi huske på den fyske del af forsvarsspillet, så vi får lavet mange spilstop, siger Peter Conrad.

Aarhus-truppen har haft friweekend og glæder sig til de mange mennesker i hallen:

🎤 Friweekenden kom på et godt tidspunkt, selv om man bare gerne vil surfe videre på den gode bølge, vi har ramt. Men det har været godt for de forskellige små skavanker, som har ramt holdet.

Foruden kvindernes kamp kl. 14.45, spiller herrerne mod Odder Håndbold kl. 17.00 – og derudover er der lagt til op til håndboldfest før og under kampene.

Køb billetter via vores hjemmeside. Alle under 19 år kan hente gratis billetter samme sted.

Matchpartner – 1. div. kvinder: FABO

2 point på kontoen....men:Efter lange perioder med overbevisende spil (og føringer) gik der en berømt gummiarm i de brun...
18/09/2026

2 point på kontoen....men:

Efter lange perioder med overbevisende spil (og føringer) gik der en berømt gummiarm i de brune trøjer små 10 minutter inde i 2. halvleg.

Stillingen var 15-26 – og med kun godt 20 minutter tilbage, skulle den ged være barberet. 😇

Hatten af for Rækker Mølle, der via en 7 mod 6 opstilling fik gang i scoringerne, langsomt kravlede tættere og tættere på. Og med 6 minutter tilbage, var føringen skrumpet ind til 26-28. 🫣

Et par troldmandsredninger fra Kristoffer Laursen i de afgørende minutter, og 7 mod 6 gav os de forløsende sidste scoringer, så kampen sluttede 28-31.

Tak for det. 🙏 Vores unge backs viste igen høj klasse i angrebet. Markus Rantzau med 7 scoringer og Frederik Mols med 6 scoringer. Sådan. 👊

God tur hjem til drengene. 🎉

📣Vær med, når vores to 1. divisionshold næste gang spiller på hjemmebane.Vi fylder Vejlby-Risskov Hallen til en ægte aar...
18/09/2026

📣Vær med, når vores to 1. divisionshold næste gang spiller på hjemmebane.
Vi fylder Vejlby-Risskov Hallen til en ægte aarhusiansk håndboldfest.🤾

👌Kvinderne åbner festen kl. 14.45 mod Fredericia HK, og herrerne følger op kl. 17.00 mod Odder Håndbold.🔥

👉Billetter via vores hjemmeside (gratis for alle u. 19 - men husk at hente billet)

Adresse

Stadion Allé 70
Aarhus
8000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Aarhus Håndbold sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del