13/09/2026
Nyborg, Holbæk og begivenhedsrig uge i vente 🚴
Lørdag deltog nogle få SIF-ryttere i Nyborgs licensløb: William Jørgensen kørte stærkt og kom ind med feltet i U17 som nr. 21. Mads Skytte blev nr. 23 i C-klassen, mens Mikkel Dissing kom ind som nr. 15 i Master A. Tak fordi I viste SIF-trøjen i det fynske 😀.
Søndag havde vi ingen SIF-trikoter ude på ruten i Demin-cuppen i Holbæk, men vores U19-teamryttere kørte solide resultater hjem: Casper Johannsen kom i mål som nr. 15 i feltet, hvor også Philip Juul Møballe og Lucas Græsbøll Højgaard kom ind som henholdsvis 28 og 34. De gennemførte de 129 km med en imponerende gennemsnitsfart tæt på 45 km/h!
Den kommende weekend byder på masser af events, hvor SIF Cykling er repræsenteret: Lørdag står i grusets tegn i Silkeborg, hvor der køres Gravel DM i Nordskoven. Her vil man kunne finde hele 10 ryttere fra SIF Cykling. Held og lykke til jer på sporene 🤩. Samtidig afvikles Škoda BørneTour tæt på Nordskoven, nemlig ved VIA University College, og vi er til stede med nogle af vores børneryttere, der vil køre foran og bagved de mange cykelglade deltagende børn. Kender man et barn, der kunne have lyst til at prøve Skoda BørneTours trygge løb, kan man stadig være med - tilmelding her: https://www.sportstiming.dk/event/18061/app
Søndag kører vi licensløb igen i Odder. Mange SIF-ryttere stiller op og skal have det sidste ud af sæsonen, der desværre slutter om få uger.
Vi ses derude på landevejene 🤩🚴
Jeg har netop tilmeldt mig Škoda BørneTour Silkeborg. Du kan tilmelde dig eller læse mere på https://www.sportstiming.dk/event/18061/app