31/08/2026
Nu er der snart MediYoga retreat i Andalusien og hermed en lille pause på de ugentlige hold.
Her får du så fire enkle øvelser for ro og bedre søvn🌜🙏
Øvelse 1: Beroligende vejrtræknings øvelse
Denne øvelse aktiverer det parasympatiske nervesystem, kroppens egen bremsepedal; mindsker stress og uro.
Sid med rank ryg - venstre hånd bliver ved knæet - løft højre hånd og luk for højre næsebor - munden er lukket, vejrtrækning ind og ud gennem venstre næsebor i 5 minutter
Øvelse 2: Sufficirkler
Denne øvelse grounder og arbejder blidt på hofte, lyske og lænde området - samtidig med at den stimulerer fordøjelsen og dine binyrer.
Sid i skrædderstilling eller sid på en stol, med håndfladerne mod knæene og rotér hoften i bløde og blide cirkelbevægelser. Ånd ind, når du er fremme - ånd ud, når du ruller tilbage. Efter ca 2 minutter skifter du retning. Mærk, at du flytter tyngdepunktet rundt. Afslut centreret med ryggen rank. 4 minutter i alt
Øvelse 3: Nakkerulninger
God øvelser til at få løsnet spændinger i nakken og kæberne. En afstressende øvelse, der åbner for cirkulationen til hovedet og stimulerer skjoldbruskkirtlen.
Sid med rank ryg - forestil dig, at du tegner en cirkel med hagen fremme foran dig. Sænk hagen mod brystet - ånd ind og drej blidt over mod venstre skulder - fortsæt og før blidt hagen mod loftet (forsigtig med halsen/nakken); her kan du gabe stort, strække dine kæber - fortsæt cirklen, ånd ud - luk munden og søg blidt over mod højre og sænk hagen mod brystet. En cirkel må gerne tage 10-12 sekunder. Efter 1,5 minut skifter du retning. Afslut med at rejse hovedet og hvil lidt siddende. 3 minutter i alt
Øvelse 4: benene op mod en væg
Øvelsen er både energigivende og afstressende. Stillingen øger cirkulationen i hele kroppen og benene får lov at hvile.
Læg dig på ryggen med benene op ad en væg - så tæt ind mod væggen, som mulig. Hagen let ned mod brystet, så nakken er lang. Slap af i ryggen, ansigtet, nakken og skuldre. Luk øjnene og træk vejret roligt og dybt. Bliv her et par minutter, eller så længe det føles godt.
Du kan også blive guidet i online MediYoga på “Det Lille Yoga Apotek” på:
www.yogafriend.dk
Kh Birgitte/Yogafriend