Radich Coaching

En lille håndfuld testere søges.

En trænings apps funktioner skal te**es af.

Krav:
Du skal træne stabilt hver uge, være medlem i LMC, være villig til at logge ALT din træning de næste 8 uger.
Være villig til at lave en Tanita scanning ved opstart og ved afslutning

Du får:
Gratis adgang til appen alle uger, alle trænings data analyseret ved afslutning og råd og vejledning til, hvordan du kan optimere træningen fremover💪😍

Nogle af jer har allerede spurgt, så skriv til mig, så har i en plads😘
Resten udvælges ud fra kriterierne ovenover😍💪

Del del del

En vild uge!

Nedtur, tomhed, uvished – og så en optur!!

En fyring, ikke bare for mig, men for rigtig mange mennesker.
På et splitsekund blev en helt almindelig dag vendt til uvished og tomhed.

Hvad nu? Hvad med i morgen? Hvad skal jeg gøre for at forsørge min familie?

Men i går vendte det hele til en optur, da jeg opnåede noget jeg aldrig troede skulle ske!

Halvmaraton og derefter videre til 28km i træk!

Jamen jeg er (eller var) jo ikke nogen løber!
Har jeg ihvertfald fortalt mig selv i laaang tid, men igen, Små Skridt skaber bare Store Forandringer💪

Jeg pressede mig selv i går, til et punkt, hvor det faktisk gjorde ondt, sådan rigtigt ondt – og hvorfor?

For lige der, er der noget jeg kan kontrollere.
Kampen, viljen, smerten – den kan jeg kontrollere midt i alt det ukontrollerbare der sker lige nu💪

Og det er jo hele pointen!!
Ikke smerten, men at holde fokus på det vi kan kontrollere.

Familien, husprojektet, giv konen (eller manden😂) en blomst og nyd det der rent faktisk er lige foran os – og lad ikke frustrationerne og bekymringen overtage♥️

Der findes altid en vej!

Så hold fast og kæmp🙏💪♥️

RC

Har altid kun troet det var for andre!

Jeg kommer aldrig til at kunne løbe et halvmarathon i et huk! Men nu.. 22km i et træk! 1.58.36

Sats større end du tør drømme og du når drømme større end du nogensinde har turde satse💪♥️

Giv alt af dig selv, ALTID🙏♥️

RC

I dag, en tanke på handlemønstre.

Hvor lang tid skal der gå, før vi ikke genkender den vi ser i spejlet?

I så mange aspekter af vores liv lader vi stå til.
Du bliver forpustet af ingenting, mærker kroppen er træt, sindet er træt, vægten er større end nogensinde før – og alligevel gør du ingenting!

Og nej, jeg er heller ikke selv verdensmester her – jeg genkender mekanismen på nærmeste hold.

I håbet om at det nok skal gå (selvom vi mærker det er forkert) overskrider vi vores egne grænser, og lader endda dem omkring os overskride dem – den famøse onde cirkel – indtil det øjeblik hvor spejlbilledet ikke længere genkendes🫣

Hvor længe skal der gå, før vi igen vil kende det billede vi har af os selv🤷‍♂️

Giv alt af dig selv, og lad være med at nøjes.
Du er alt værd♥️💪

LØBSFORBEREDELSE – STATUS

Føler jeg mig klar? NEJ.

Godt på vej? NEEEEJ 😅

11 måneder føles ikke som lang tid lige nu 🫣

For.. selvom jeg havde min første rigtig gode løbetur for nylig.
Den føltes stærk. Overskudsagtig.

Er Stadig usikker på om jeg når det.

Jeg har ændret træningen. Optimeret.
Søgt hjælp.

Det hele føles stadig lidt som at famle i blinde – jeg har aldrig prøvet noget så stort før.

60km OCR er ikke “3x så langt” som 20km

Det er et helt andet game 💪

Men Små Skridt skaber Store Forandringer.
Det ved jeg, for jeg ser jo resultaterne af det hver dag!

Men min hjerne vil stadig mere, store skridt endnu større forandringer agtigt😂🤷‍♂️

Trust The Process💪♥️

Tidlig morgen, en lille strøtanke…

Hvorfor trækker vi alting, til sidste øjeblik?

Hvorfor venter vi med at reagere, indtil det er gået galt — selvom signalerne har været der hele tiden?

Det er paradoksalt at Vi kan være så bevidste om alt muligt omkring os — men de små skavanker, der sniger sig ind, til det begynder at føles forkert? Dem lukker vi bare af for, og håber det går over.

Er det frygt for at skulle indse, at noget “måske” er galt? Eller er det bare den gode gamle “hvad kommer selv, går selv”-fortælling?

Ved det faktisk ikk🤷‍♂️
Så langt nåede tankerne ikke, skulle jo på job😂

Blev busted der!!

Har før lavet opslag om “træning under sygdom” og om at lytte til sin krop.

Jeg er nok ikke altid den bedste til det 🫣
Mit konkurrence-gen og min stædighed overtog ihvertfald mine egne råd op til Frankfurt.

Stadig syg, en feber der knapt var sluppet, og afsted skulle jeg alligevel. Det satte mit løb i fare — jeg kom til skade, fordi jeg ikke var opmærksom nok, pga. sygdommen 🫣😅

Hvorfor fortæller jeg det?

Fordi ingen er perfekte.

Det vigtigste er at være bevidst om sine valg, for at kunne ændre og forbedre sig fremover.

Lukker vi øjnene for den vi er, kommer vi ingen vegne.